
Maxi Event
Events for grupper og virksomheder

Grupper
Skal du med mormor på Maxitur, eller skal mødregruppen have luft under vingerne? Vi har Maxier, der er superklar til at lægge sadel og rævehale til jeres tur ud i det vestjyske bagland.
Og når vi er hjemme igen, så ved du, hvorfor L. Ron Harald mener, at æ Puch Maxi det´ en fee’ maskin’ – vi lover at, det bliver grin (Thyborønsk for sjov).
Turen bliver lige efter jeres ønsker og kan arrangeres med eller uden guide og med eller uden mad.
Virksomheder
Skal der fuld gas på jeres næste ud-af-kontoret oplevelse?
Vi laver gerne jeres næste firmaudflugt og følger jer på vej til byer, der lugter lidt af fisk, eller til dejlige Lidenlund (Lemvig), og vi står også på spring, hvis I bare trænger til en ”sillertur”- vestjysk for at cruise rundt med lav fart og uden egentligt mål ud over at hygge sig.
Vi strikker løjerne sammen helt efter jeres ønsker og gerne i samarbejde med områdets andre aktører.
En heldags Maxi-event tilpasses altid jeres ønsker og økonomi – vi finder en løsning på alting.
Eksempel på Maxi-event:
Maxi-rundtur i Lemvig
Rappelling på den gl. Jernbanebro
Fiskebuffet hos Bjarnes Fisk
Ølsmagning i vildmarksbad hos Nissum Håndbryg
Tilbage til Lemvig med taxa
Eksempel på Maxi-event:
Med VLTJ fra Lemvig til Thyborøn
Rundtur i Thyborøn på Maxi
Fadøl og tørfisk på ”Kanalen”
Sælsafari med Jyllandsakvariet
Fiskebuffet i Æ´ Røde Hal
Hjem med VLTJ


“Puch Maxi – det’ en fee maskin’ Puch Maxi – do ska’ fanme itt grin Puch Maxi – e lakering den æ fin Puch Maxi – den æ bæ end din Wa’ ska’ man da mæ Yamaha noo man ka’ køi o Puch å hæ do en Kreidler så saie æ fuck Den jænest maskin’ dæ æ goi nok te e mann det æ en Puch Maxi få æ vei va den kan Jæn cylinder – 50 kubik ringklok o e stye det æ fee mekaniik”
L. RON HARALD
E’ Puch Maxi Sang

Maxi Roadtrip

Maxi Guide

Maxi Rent
