maxitours_logo_line_white_small

Maxi Rent

Som ung mand drømte Peter Ingemann om et roadtrip ned langs den Jyske vestkyst – men så gik der ”druk og damer” i den.

Har du det lidt ligesom Peter, og nu står hverdagen og en masse praktisk bøvl i vejen for at leve drømmen ud?

Hos Maxi Tours har vi altid en masse topklargjorte knallerter, som I kan leje til jeres næste eventyr. Så spænd hjelmen, træd på kickstarteren og kør i hjulsporet af Peter Ingemann på jeres helt eget vestkysteventyr.

Lej en Puck Maxi knallert

Lej en knallert

Hos Maxi Tours kan du og dine bedste venner leje knallerten til jeres næste eventyr. Vi hjælper gerne med at sammensætte en all inclusive-tur til jer, med overnatning, bespisning osv. Men er I mere til telt i mælkekassen, sovepose på tanken og uventede oplevelser om det næste hjørne, kan I naturligvis bare at leje en knallert hos os og så rulle afsted ud i det blå.

Det får du, når du lejer en knallert hos os:

  • 1 stk. sprød, nyrenoveret Maxi
  • Vejhjælp, hvis den 45 år gamle mekanik bliver træt
  • ”Saddeltaske” på mælkekassen
  • Ansvarsforsikring
  • Hjelm
  • Kraftig lås
  • Færdigblandet benzin til turen
  • Rævehale og dannebrog i mælkekassen
  • Hjelme med samtaleanlæg

Pris:
Første dag 675 kr.
Efterfølgende dage 575 kr.

Maxi Event_link_boks
Maxi Event_link_boks

Det med småt:

Hos Maxi Tours elsker vi alle vores dejlige maskiner – og vi ved, at der også er mange andre, der holder af et stykke med 70’er nostalgi.

For at sortere langfingrede personer med skumle hensigter fra, kan man kun leje en knallert hos os, hvis man møder personligt op ved udleveringen.

Er man IKKE OK med at betale et depositum på mellem 1500 – 2000 kr. kontant pr. knallert (afhænger af lejens varighed) , og at vi må tage en kopi af dit kørekort – så skal du leje din Maxi af en anden.

Der udlejes ikke knallerter til personer under 20 år, medmindre du har en voksen med, der også står klar til at netop af være den voksne, hvis uheldet er ude.

Knallerterne er naturligvis ansvarsforsikrede, men den dækker ikke føreren, så tjek din egen ulykkesforsikring inden du ruller afsted.

Der blæst’ en vældig vind den daw ud’ fra vest.
(Uha da da, uha da da da da)
A var en smule vild, for a sku’ til en fest.
(Uha da da…)
A kjo’re o’ mi’ knallert – en Maxi, den var grøn.
(Uha da da…)

De Nattergale

Maxi guide_Thyborøn rundt

Maxi Roadtrip

Med rævehale i mælkekassen og rigeligt med ferieluft i hjulene er I klar til at tage et roadtrip på vestkysten med gutterne eller veninderne.
Maxi guide_Thyborøn rundt

Maxi Event

15 stk. maxier – og vi er ikke bange for at bruge dem til jeres næste specielle event ud til det bedste, som Vestjylland har at byde på.
Maxi guide_Thyborøn rundt

Maxi Guide

Tørfisk i mælkekassen, røverhistorier i Polle-hjelmen og fuld bundgas sammen med den lokale guide rundt ”æ havn” i Thyborøn.
Maxi guide_Thyborøn rundt

Knallerter

Hos Maxi Tours ved vi, at en Maxi ikke bare er en Maxi – sådan et stykke 70’er mekanik har faktisk personlighed og naturligvis et navn. Tjek vores ”medarbejdere” her.

Jens Hedevang

Indehaver, naturvejleder og knallert-entusiast